Vindmøller og Nationalpark
Bedre erstatning og mere i kompensation til de mennesker, der skal leve med vindmøller. I dag er det således, at få scorer fornærmende mange millioner på at sætte møller. Risikoen er minimal og nærmest ikke eksisterende. Derfor er det kun rimeligt at fællesskaber får en betydelig større del af det kæmpestore overskud der er. Jeg glæder mig over, at der i Folketinget er opbakning til at ændre reglerne for erstatning og kompensation. Det har jeg fået på skrift fra ministeren og ordføreren fra S. SF har på et par møder også givet tilsagn om at ville ændre reglerne. Derfor skal vi efter min mening også kun skynde os meget langsomt med at sætte flere møller op...
Nationalpark Skjern å er sat på "stand by". Det giver en meget god anledning til at ændre på Nationalparkens afgrænsning. Der skal meget mere natur ind. Det ligger lige til højre benet, idet store dele af Ringkøbing Fjor, Tipperne og Værnengene, i forvejen er Nature 2000 områder og ejet af Staten. Disse arealer kan så erstatte den jord, som nogle landmænd i Hoven området, ikke vil have med. Jeg er i denne sag, i kontakt med flere folketingspolitikere. Et flertal i Folketinget har nemlig samme holdning. Jeg håber, at de vil bruge dette flertal til at gøre Skjern å til en RIGTIG Nationalpark... Det skylder vi naturgenopretnings fader - Svend Auken
Gå tilbage til oversigten