Niels Rasmussen
Her er du: Velkommen / Sagt og skrevet

Hvem vi have grimme solceller som nabo?

Skrevet d. 12-09-2020 |
Rss-feed
Af Niels Rasmussen, byrådsmedlem for SF, Svinget 8, Tarm:
I Ringkøbing-Skjern Kommune er det sådan, at lokalbefolkningen altid skal inddrages "helt fra starten", når der skal anlægges en solpark. Sådan har det også været med Gestenge Solpark, men kort før Teknik- og Miljøudvalget skal træffe en beslutning, har lodsejerne åbenbart mistet tålmodigheden med lokalbefolkningen og forsøger med økonomisk "smørelse", misinformation og løgne at manipulere sig i mål.
Det sidste kom tydeligst frem, da Dagbladet Ringkøbing-Skjern måtte pille en artikel af hjemmesiden efter bare to timer, fordi lodsejerne havde bildt avisen ind, at de havde lavet en aftale med både bestyrelsen for Energiforeningen og Danmarks Naturfredningsforening: Der pilles 65 hektar ud af det oprindelige projekt, så der nu er lokal opbakning til en solpark på 365 hektar, hed det.
Jeg ved imidlertid, at hverken Naturfredningsforeningen eller Energiforeningen har indgået en sådan aftale. Desuden har en undersøgelse vist, at der blandt Energiforeningen Dejbjerg, Lem og Staunings 300 medlemmer stemning for en solpark på højst 200 hektar. Så længe ikke andet er dokumenteret, er det dette, der må stå til troende.
Jeg går som SF'er 100% ind for grøn energi, men det skal ske i fuld forståelse med den lokalbefolkning, der skal bo nabo til projekterne. Det være sig borgere, der skal kigge på vindmøller på land, på kystnære havmøller og dem, der skal bo i områder med solcelleparker. Men uanset hvad lokalbefolkningen måtte mene, har GreenGo Energy og lodsejerne tilsyneladende lagt sig helt fast på, at Gestenge Solpark skal være på mindst 365 hektar, svarende til over 500 fodboldbaner
Lodsejerne vil kompensere lokalbefolkningen med 1500 kr. pr. hektar årligt til lokale projekter i de 3 sogne, og det lyder umiddelbart forjættende med udsigten til 550.000 kr. om året under forudsætning af, at der ikke barberes 1 kvadratmeter mere af det foreslåede projekt. Men det er og bliver lodsejerne, der scorer den store gevinst. Ifølge mine oplysninger betaler GreenGo Energy den enkelte lodsejer 16-18.000 kr. pr. hektar om året, hvilket er cirka 3 gange så meget, som de får i dag i hektarstøtte fra EU. Sammenlagt taler vi om mellem 5,8 og 6.6 millioner om året til den gruppe landmænd, der afstår de 365 hektar.
Bliver lokalsamfundet så tilsvarende rigere? Nej! Tværtimod sælger vi ud af vores naturværdier, og solparker i denne størrelse vil forstærke fraflytningen fra landområderne. For hvem vil bo på landet, når udsigten spoleres af sorte solceller så langt, øjet rækker.
Du overdriver, Niels Rasmussen, vil en anden måske sige. Det gør jeg desværre ikke, når jeg skeler til den stigende bunke af ansøgninger om solparker, som er indsendt til Ringkøbing-Skjern Kommune fra projektmagere og lodsejere, der måske gerne lader ussel mammon gå forud for godt naboskab.
Jeg håber, at Teknik- og Miljøudvalget på sit møde den 29. september vælger til fordel for de mange hundrede familier i Dejbjerg, Lem og Stauning fremfor en lille skare af lodsejere, og at byrådet snarest får en principiel debat om solparker. Sagen om Gestenge Solpark viser, at der mere end nogensinde er brug for en overordnet plan for, hvor mange og hvor store solparker, som vores kommune og naturen kan bære.

Gå tilbage til oversigten