Niels Rasmussen
Her er du: Velkommen / Sagt og skrevet

Sankt Hans tale 2006    

Skrevet d. 25-06-2006 |
Rss-feed
    
Tak for invitationen til at holde dette års Sankt Hans tale her i Vedersø. Det har jeg glædet mig rigtig meget til. Vi er nu kommet i samme kommune, som endda er blevet Danmarks største – arealmæssigt.
 
Gennem en lang årrække har jeg haft fornøjelsen af komme her i Vedersø. Det er hver gang en fornøjelse, fordi Vedersø har sine helt egne kvaliteter. Her tænker jeg specielt på den planlægning af området, og de krav der er stillet til byggeriet herude. Det oser af kvalitet med murede huse og stråtag. Der er god afstand mellem husene, som betyder, at man kan nyde ferien i ro og fred i naturskønne omgivelser.
 
Og så er det jo en kvalitet i sig selv at se, hvordan Vesterhavshotellet er kommet på ret kurs – gennem Gitte og Aksels flotte, målbevidste og energiske arbejde.
 
I Sankt Hans taler er der tradition for at vende blikket lidt tilbage og se på, hvordan man har behandlet forskellige grupper af mennesker. Især har jagten på kvinder med troldkunst – også kaldet hekse - været tema i mange taler.
 
Men hvorfor brænder vi egentlig Sankt Hans bål?
 
Det bål, som brændes til Sankt Hans, er ikke helt det samme bål, heksene blev brændt på.
 
Midsommer ilden har en lidt anden historie end henrettelses bålet, der blev anvendt, når dømte troldfolk, som hekse, skulle af med livet.
Sankt Hans bålet er blot én af flere blustraditioner i vort samfund.
 
Bålet er altid blevet opfattet som et middel til at afværge noget ondt.
 
”Hver by har sin heks og hvert sogn sine trolde”, skrev Drachmann – er det mon sådan stadigvæk sådan? Er der en heks blandt os og er der trolde blandt os her i aften? Det er vist spørgsmål, som vi hver især skal svare på – og nok også holde svaret for os selv.
 
Jeg vil godt bruge min taletid og bålet her i aften til at forsøge at fordrive noget ”ondt”, der efter er ved at snige sig ind i vort samfund. Det onde der er ved at snige sig ind i vore samfund er den stigende ulighed med større egoisme til følge.
 
I de seneste år er der, efter min opfattelse, sket en uheldig udvikling med vort ”lille land”. Det er, som om vort lille herlige Danmark er ved at slå nogle gevaldige revner og er på vej til at blive delt i to: et A- og et B-samfund.
 
Jeg vil her blot nævne nogle få eksempler blandt mange:
 
”I Århus og København er der store boligområder, hvor familier med 2 rimelige indtægter ikke har råd til bo” Her tænker jeg på bl.a. politibetjente og sygeplejersker. De områder er nu forbeholdt de rigeste.
 
”I 1970’erne gik 6 % af danske skoleelever på privatskoler eller i friskoler. I dag er det 13 % ”. Så er det man spørger:Hvor er opbakningen til folkets skole?
 
I dag har alle skoleelever fået sommerferie. Mange og flere end nogensinde har udsigt til en ”fattig ferie”. Ganske enkelt fordi flere ikke har råd til at give deres børn en ferieoplevelse.
 
Den udvikling ser ud til fortsætte de kommende år.
 
Det er en helt forkert retning, udviklingen i vores samfund tager. Med den skæve retning risikerer vi hurtigt, at vort dejlige land bliver et land bestående af egoister, hvor enhver har nok i sig selv, og hvor det gælder om at være sin egen lykkes smed.
 
Vi skal have sammenhængskraften og solidariteten tilbage i vores samfund.
 
Mennesket kan ikke klare sig alene. Vi har alle brug for at vide, at vi ikke er alene, men at fællesskabet er der, når vi har brug for hjælp.
 
Vi skal alle have viljen til sammenhold og ansvarsfølelse over for hinanden. Sammenhængskraft er ganske enkelt en forudsætning for at skabe frihed og lighed for alle. Derfor skal vi have den tilbage. 
Historisk har viljen til sammenhold givet os imponerende resultater. Vi har fået et stærkt og rigt samfund med gode levevilkår. Uden at overdrive tør jeg godt sige, at vi bor i et af verdens bedste lande.
 
I takt med at vort samfund har gennemgået store forandringer, har vilkårene for sammenhængskraften mellem mennesker dog ændret sig ganske betydeligt.
 
For 130 år siden fik størstedelen af befolkningen noget ud af at være solidarisk og stå sammen: Langt de fleste mennesker fik bedre arbejdsforhold og boliger, og langt de fleste børn og unge fik en bedre uddannelse.
 
Dengang var det de få, der skulle give plads til de mange.
 
I dag er det de/os mange velstillede, der skal give plads til de få men stadig flere der er ved at blive kørt ud på et sidespor i vores velfærdssamfund.
 
Vi skal nemlig værne om et samfund, der er fri af store sociale skel og konflikter. Et samfund, hvor alle har lige muligheder, og ingen går tabt.
 
Husk dog på, at sammenhængskraft og solidaritet ikke kun er fællesskabets hjælp til den enkelte. Den enkelte har også pligt til at være solidarisk over for fællesskabet.
 
Som tidligere nævnt synes jeg, at viljen til solidaritet og sammenhængskraft i vort samfund mindskes.
 
Drachmann indleder sin midsommer vise med: ”Vi elsker vort land, men ved midsommer mest”
 
Lad os bruge denne aften til at minde hinanden om, at vi har et af verdens bedste lande netop i kraft af, at vi har formået at stå sammen. Vi har endnu stor lighed og hjælpsomhed i vores samfund.
 
Det har taget mange år at opbygge, men vi kan ødelægge det på ganske kort tid.
 
Det skal vi ikke!
 
Derfor: Vær på vagt over for det onde, der er ved at indtage vort dejlige land. Ikke kun i aften, men hver eneste dag.
 
Fortsat god Sankt Hans aften.


Gå tilbage til oversigten

Kommentarer

#1 | Skrevet den 17.11.13 af  PKtHGdzf
For any even though these knockoff watches largely came from Japan Fake Tag Heuer Watches . These watches could look okay, Fake Tag Heuer but their Japanese movements, Fake Tag Heuer Watches which could be a bit clunky, certainly are a dead giveaway. Count on to pay under $80 for 1 of those fake Cartier Watches .
#2 | Skrevet den 05.01.14 af  IOooAEay
faux rolex watches As with any other merchandise http://www.yourdiabeticcat.com/montblanc/ faux rolex watches replica bvlgari , becoming an knowledgeable observe lover I make certain your fulfillment inside the Reproduction Hublot Watches of one"s choice on Christmas. fake tag heuer online fake panerai watches on sale Hublot Duplicate Watches have some functions that you really should not be with out. patek philippe fake watches Additionally they have some pitfalls that you simply really should steer clear from. Realizing what to hunt for within a Breitling replica View will show to be economically beneficial in the extended run.