Niels Rasmussen RSS-feed /rss Niels Rasmussen, Byrådskandidat for SF, Svinget 8, Tarm:
I min verden har valgdag altid været en festdag, og jeg sætter stor pris på ugerne op til et valg, fordi det er en kærkommen lejlighed til at komme ud at møde vælgere i enhver krog af kommunen - både dem som man er enig og uenig med.
Valgturneen denne gang giver dog også anledning til bekymring for, om vi er ved at sætte sammenhængskraften i vores kommune over styr. At det for nogle kandidater kommer til at handle om at gøre hoserne grønne hos enkeltgrupper, der er for eller imod det ene og det andet, eller at please netop det lokalområde, hvor man er opstillet.
Til nytår er det 15 år siden, at kommunalreformen trådte i kraft, og Ringkøbing-Skjern Kommune tog over efter Skjern, Egvad, Holmsland, Ringkøbing og Videbæk kommuner. Reformen blev gennemført i erkendelse af, at de daværende kommuner var for små til at sikre en forsvarlig og ensartet service på blandt andet social- og beskæftigelsesområdet, og at en kommune skulle have en vis størrelse for at overtage mange af de opgaver, som amtsrådene tidligere havde.
Det er der ikke ændret på i hverken denne eller forrige byrådsperiode, og det bliver der heller ikke i fremtiden. I Ringkøbing-Skjern Kommune trækker vi på samme hammel, om man bor i by eller på land, i nord eller syg, og vi er nødt til at se på tingene over en bred kam, når vi afgiver løfter, og når vi hvert år skal prioritere og sammensætte et nyt budget.
Det går bare ikke, at nogle vælger en sognerådskultur, hvor skyklapperne er så store, at de ikke kan se ud bygrænsen eller det nærmeste markskel.
Ringkøbing-Skjern Kommune har kun en fremtid, hvis vi alle ser på kommunen som en helhed. ]]> Niels Rasmussen, byrådskandidat for SF, Svinget 8, Tarm:
Ingen skal være i tvivl om, at SF også lokalt vil gå i spidsen for at fremme den grønne omstilling og være med til at rydde op, efter at både erhvervslivet og vi borgere igennem flere generationer har spillet hasard med klimaet.
Men ingen får aflad for en synd, når de samtidig begår en ny. Og det er lige præcis det, som vi er i gang med i Ringkøbing-Skjern Kommune, hvor politikere lader sig koste rundt i manegen af kapitalstærke investorer, samtidig med at de ignorerer protester og indsigelser fra naboerne til 270 meter høje møller, en solcellepark med en størrelse svarende til næsten 750 fodboldbaner eller højhuse i Videbæk, der opføres på et fundament af ulovligheder.
Som kommunalbestyrelse er vi først og fremmest valgt til at varetage borgernes interesser, og i min verden bør hverken tidnød eller økonomiske interesser være legitime grunde til at presse hverken det ene eller andet tekniske anlæg ned om ørerne på vores borgere, uanset om de bor i et byområde eller langt fra rådhuset i Ringkøbing, som jo er tilfældet med naboerne til Vestas' kæmpemøller i Lem Kær og beboerne i Gestenge, der får 367 hektar plastret til med solceller.
Byrådet vedtog, at borgerne skal inddrages fra første færd, når vi taler om møller, solceller og Power-to-X anlæg. I stedet er ovennævnte projekter hastet igennem uden nogen reel borgerinddragelse. Det er kort sagt pengene, der styrer. Vidste du for eksempel, at møllebyggerne får millioner i statstilskud i hele 20 år, når de nu placerer testmøller på enten Mærsk Velling eller Lem Kær, men tilskudsperioden er begrænset til bare 3 år, hvis møllerne blev placeret i et nationalt testcenter, hvor den slags møller ellers hører hjemme.
Heldigvis har vi fået de sande, politiske beslutningstagere frem i lyset. Det skete, da Vestas hjalp profithungrende projektmagere og truede med at lukke arbejdspladser, hvis koncernen ikke fik sin vilje. Det lykkedes heller ikke for projektmagerne på solcelleparken og lodsejere med udsigt til kæmpefortjenester at slippe under radaren i forsøget på at spise deres naboer af med en lille pose "syrlige bolsjer". Og en dag får vi nok også sat navn på de ansvarlige for det katastrofale højhusbyggeri i Videbæk.
Ingen politikere er forpligtet til at følge de indsigelser, som kommer under en høring, men vi har en moralsk forpligtelse at lytte. Jeg har imidlertid hørt både naboer til højhuset i Videbæk samt borgere, der berøres af naboskab til energianlæg, der tidligt i processen fik besked, at det ikke ville nytte at gøre indsigelser mod projekterne, fordi de rent politisk var "klappet af" på forhånd.
Hvor længe mon befolkningen i vores kommune vil finde sig i den form for skindemokrati? ]]> Niels Rasmussen, byrådskandidat for SF, Svinget 8, Tarm:
"Det var da også på tide", var min umiddelbare tanke, da Børne- og Familieudvalget forleden skrottede forvaltningens oplæg til Nye Veje, en nyorganisering af det specialiserede område. Et fint navn til en plan, som i bund og grund ikke handler om andet end at øge skolernes indsats for børn med særlige behov og de redskaber og muligheder, som skolernes medarbejdere råder over.
Det fine navn i sig selv er måske også forklaringen på, at det fra dag ét - og tilmed mere end 4 år tilbage i forrige byrådsperiode - har været en topstyret proces, hvor forvaltningen og interne og eksterne konsulenter har sat dagsordenen, mens det været svært at skimte både de børn, der skal have hjælp og de medarbejdere, som skal hjælpe.
Det var heller ikke kønt, da formanden for Børne- og Familieudvalget blev kendt inhabil i sagsbehandlingen, fordi hendes mor skulle ansættes i en af de 3 distriktslederstillinger, som er en del af omorganiseringen. En hændelse, der førte til, at udvalget nærmest måtte begynde forfra.
Ikke nok med, at man i "anden halvleg" enten glemte at involvere medarbejderne eller gav dem urimelige korte varsler til at svare, så var Nye Veje åbenbart mundet ud i en gang volapyk, så ikke engang skolerne kunne gennemskue, hvad der helt præcist blev lagt op til.
Nu er planen forhåbentlig stendød, og godt for det. Jeg er også glad for, at flere skoler har udvist "civil ulydighed" og selv sat nye initiativer i gang til at understøtte netop denne gruppe af børn med særlige behov. Ovenikøbet med stor succes, så vi har undgået det pædagogisk svigt, der ville have opstået, hvis bureaukratiet havde fået lov at køre sin skæve og langsommelige gang.
Vi skal ikke kaste flere penge efter konsulenter, men fordele kontoen mellem skolerne, så de får flere resurser til at tilgodese børnenes tarv. Og hvis jeg lige ser bort fra den evaluering, som må og skal gennemføres i forvaltningen, så vi undgår flere af den slags fugleskræmsler, så er der masser af positive erfaringer i kølvandet på processen.
Vi råder over supermotiverede og kompetente medarbejdere og ledere på de enkelte skoler, som ved hvor skoen trykker, og som skal høres og lyttes til i fremtiden. Og så må vi erkende, at dét, som dur på én skole nødvendigvis ikke fungerer på de øvrige skoler.
Der er hverken 2 skoler eller 2 børn, der er ens. ]]> Niels Rasmussen, byrådskandidat for SF, Svinget 8, Tarm:
Det er i høj grad forståeligt, at naboerne til Boligselskabet Bomidtsvest' 3 højhuse i Videbæk er bekymrede for oversvømmelser som følge af, at boligselskabet enten ikke har undersøgt jordbundsforholdene ordentligt eller ligefrem har valgt at "køre over for rødt lys" med en forventning om eller måske et løfte om at få lovliggjort alle ulovlighederne med dispensationer fra forvaltningen og mine byrådskolleger.
Uanset hvad, bliver det ikke med SF's stemmer, hvis forvaltningen og Bomidtvest' gode venner i byrådet agter til at rydde op i alle de betænkelige og direkte ulovlige forhold, som både boligselskabet, forvaltningen og eksterne rådgivere allerede var klar over, da et byrådsflertal vedtog en lokalplan og muliggjorde byggeriet.
Der ligger allerede en klage fra naboerne hos Planklagenævnet, men den har ikke fået opsættende virkning. Jeg indsender om få dage også en klage til Planklagenævnet og beder om, at nævnet sætter byggeriet i stå, indtil vi har et komplet overblik over, hvad der er op og ned i denne sag.
For det er ikke ligefrem åbenhed, der præger Ringkøbing-Skjern Kommune i denne sag. Jeg bad som medlem af Teknik- og Miljøudvalget om en redegørelse om punkthusene i Videbæk. Jeg hørte ikke et ord og modtog ikke noget som helst før 14 dage senere, hvor jeg fik den besked, at det var mest hensigtsmæssigt, at udvalget fik en mundtlig orientering. Denne orientering bekræftede mine værste anelser, og dagen efter mødet bad jeg om at få et skriftligt referat af redegørelsen. Dette referat blev først sendt til mig en uge senere, samme dag som vi havde byrådsmødet, hvor jeg ville have spurgt til sagen.
Hvad er det så, at der galt med byggeriet i Videbæk? Det handler kort fortalt om, de 3 punkthuse bygges ovenpå et sumpet område, hvilket bygherren var gjort opmærksom på! Ifølge naboerne er situationsplanen nogle steder hævet med op til 4 meter med den konsekvens, at naboernes grunde bliver endnu mere sumpede og vil være oversvømmede hver eneste gang, der kommer et kraftigt regnskyl.
Hvorfor har I så ikke helgarderet jer som politikere, vil en eller anden spørge. Det har vi også, fordi i det lokalplanforslag, som blev vedtaget af et byrådsflertal den 7. maj 2019 fremgår det, at grundarealerne højst må reguleres med plus/minus en halv meter. Efter byrådsmødet er den denne sætning på mystisk vis redigeret ud af lokalplanen!
For mig er det underordnet, om det er forvaltningen, en ekstern rådgiver eller sætternissen, der har været på spil og fjernet et så væsentligt krav til bygherren. Den slags fifleri kan og skal vi som politikere ikke finde os i, og når der på rådhuset i Ringkøbing ikke er stemning for at følge de politiske spilleregler, så har jeg ingen anden udvej end at tage kontakt til Planklagenævnet og bede nævnet om at trække i håndbremsen.
I SF går vi ind for åbenhed, gennemsigtighed og ordentlighed i alle politiske beslutninger. Også selv om vi skal grave sandheden op af en sump i Videbæk! ]]> Niels Rasmussen, byrådskandidat for SF, Svinget 8, Tarm:
Der er mening i at etablere 270 meter høje testmøller, men det kan diskuteres, om de bør placeres i Lem Kær. At der også kommer solceller, er udtryk for et cowboymarked, hvor det gælder om først at få fingre i tilladelser. Men at man placerer et elektrolyseanlæg, et såkaldt Power-to-X anlæg ude midt i ingenting, langt væk fra varmeforbrugerne, skriger nærmest til himlen.
Nej, ordene kommer ikke fra mig. Det er i korte træk resumeet fra de udtalelser, som professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, Brian Vad Mathisen, kom med under et interview i DR P1 Orientering den 3. juni i år. Oplysninger, som Ringkøbing-Skjern Kommune ifølge radioindslaget kunne have fået på førstehånd, hvis de havde taget imod et tilbud fra Brian Vad Mathisen.
Men ingen af de partier, som forleden stemte for vindmøller i Lem Kær og solceller i Gestenge, har åbenbart haft lyst til at høre sandheden om kommunens energipolitik. En energipolitik, som ikke har en pind at gøre med grøn omstilling, men som udelukkende handler om at fylde endnu mere fløde i skålen til den fede kat, i dette tilfælde nogle i forvejen velbjærgede vindmølle- og solcellekonger samt en stribe grådige lodsejere, der kan tjene flere penge på at plastre deres marker til med møller og solceller, end de kan på at dyrke afgrøder.
Brian Vad Mathiesen blev af DR bedt om at forholde sig til planerne for Lem Kær. Her har vindmøllegiganten Vestas med trusler om udflytning af arbejdspladser som bekendt allerede gennemtrumfet tilladelser til 8 ekstrem høje vindmøller og Vestas og koncernens samarbejdspartnere får givetvis får lov til også at opstille solceller samt et Power-2-X anlæg, hvor overskudsstrøm fra vindmøllerne omdannes til brint.
Det giver en vis mening, at man gerne vil teste nye havvindmøller på land, og så kan det ifølge energiprofessoren så diskuteres, om Lem Kær er den mest egnede placering. Derimod advarer han ligefrem om, at vi er i gang med at opføre mange flere solcelleparker, end der vil være brug for om 15-20 år, og at det lige nu ligefrem et cowboymarked, hvor det gælder om at være på tilladelserne. Solcelleparker forårsager Vad Mathisen et så voldsomt indgreb i naturen, at man risikerer befolkningens modstand mod den grønne omstilling.
Med hensyn til Power-to-X er det Kongens Nye Klæder. Alt den snak om, at vi bliver førende på grøn energi, hvis vi får et elektrolyseanlæg på Lem Kær er løgn fra ende til anden. Hør lige, hvad professoren sagde i radioen:
"Dette projekt vil hurtigt blive overhalet, hvis det ikke allerede er overhalet af andre projekter med den viden, vi har. I Esbjerg opføres der et anlæg, hvor varmen fra anlægget kan bidrage med en tredjedel af fjernvarmeforsyningen i Esbjerg og Varde, mens vi her placerer et elektrolyseanlæg midt i ingenting, langt væk fra varmeforsyningen. Mange andre projekter er meget mere innovative end jeg kan læse i det materiale, som jeg har set for Lem Kær", siger Brian Vad Mathisen.
SF vil meget gerne den grønne omstilling, men vi skal have opbakning fra den lokalbefolkning, der skal leve med generne. Vi skylder vores borgere, at de får ærlig information om fordele og ulemper i stedet for at spise dem af med de glansbilleder, som passer projektmagere, lodsejere og deres venner i byrådet.
Hvis du vil høre hele radioindslaget, kan du finde et link på min hjemmeside eller på min facebook-profil.
https://www.dr.dk/lyd/p1/orientering/orientering-2021-06-03
Indslaget begynder 32.30 minutter inde i udsendelsen. ]]> Af Niels Rasmussen, kandidat for SF ved kommunalvalget, Svinget 8, Tarm:
Flere partier havde banket sine skeptikere på plads, så der på byrådsmødet tirsdag var flertal for at sætte Naturens Rige på udsalg. For det politiske flertal har i den grad forgyldt en snæver kreds af lodsejere og projektmagere på bekostning af naturværdier og ikke mindst hensynet til den lokalbefolkning, der skal leve med generne i en hel generation eller mere.
SF er blevet beskyldt for, at vi med vores modstand mod de nævnte projekter med solceller og kæmpemøller i henholdsvis Gestenge og Lem Kær har kørt på frihjul. Intet er mere forkert! Tværtimod kræver det viljestyrke samt mands- og kvindemod at vinke farvel til projektmagernes og lodsejernes mulige valgbidrag, - og til at være helt fast i kødet, når kommunens store energikoncern rasler med sablen og nærmest truer med at flytte 2.000 arbejdspladser ud af kommunen.
SF får skudt i skoene, at vi her i kommunen ikke vil den grønne omstilling. Også her rammer pilen langt fra skiven. Men i SF lytter vi først og fremmest til den lokalbefolkning, der skal leve med grimme solceller samt skygge, blinkede lys og larm fra flere hundrede meter høje vindmøller, og så kan pengeglade lodsejere og projektmagere skrige nok så meget om kap med en tøsefornærmet vindmølle-mastodont.
Den grønne omstilling rækker nemlig meget længere end Gestenge og de 2 andre solcelleparker, der optager ca. 700 hektar som altså skulle presses ind som de 3 første i køen. Eller 8 testmøller, som burde have været placeret på et areal i Thy, der er udlagt til den slags. Den grønne omstilling og Danmarks ambitiøse klimaplan står og falder med, at vi har lokalbefolkningens opbakning. Det har man ikke i Gestenge og Lem Kær.
Er det nu så slemt, at en landmand eller 22 tjener et par kroner på den 367 hektar store solcellepark i Gestenge? Nej, men nu taler vil heller ikke om et par kroner. Projektmagerne honorerer deres værter med 13.000 kr. pr. hektar pr. år, og hertil kommer arealstøtte på 4.000 kr. pr. hektar, fordi der også kan dyrkes noget på arealerne. Vi taler om en indtægt på mindst 190 millioner kr. i solcelleparkens levetid, og oveni har lodsejerne udsigt til at få del i overskuddet, hvis solen altså skinner tilstrækkeligt meget på dem og deres marker.
Med hensyn til opførelsen af de 8 kæmpemøller i Lem Kær så undrer det mig, at Vestas har taget hele "skraldet" for at få testmøller placeret i baghaven og ikke i Thy, når det i virkeligheden er de projektmagere, som Vestas entrerer med, der har presset på for møllerne placeret i Lem Kær. Vi taler om projektmagere, som allerede er blevet multimillionærer på at plastre en stribe kommuner til med vindmøller. Jeg overhørte en samtale mellem en journalist og en af landets store vindmølleaktører, der indrømmede, at han gerne giver et tilskud til udvalgte partikasser i de kommuner, hvor han får sin vilje.
Så spar mig for alt den snak om grøn omstilling. For lodsejere og projektmagere handler det kun om farven på de 1000-sedler, som de kan proppe i lommen. ]]> Byrådsmedlem Niels Rasmussen (SF), Svinget 8, Tarm:
Jeg håber, at et flertal i byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune tager borgernes parti, når vi senere i denne måned skal sende et forslag for en solcellepark i Gestenge i offentlig høring.
Ser vi bort fra de lodsejere, som står til at tjene mange penge på at udleje arealer til formålet, så er der kun ganske, ganske få lodsejere i lokalområdet, der går ind for en gigantisk solcellepark på 367 hektar.
For mig er det både i denne sag og i andre sager om etablering af store energianlæg afgørende, at vi også har lokalbefolkningens opbakning. Projektmagerne opstiller hverken kæmpemøller eller solceller for klimaets skyld, men fordi der er udsigt til en ganske høj fortjeneste. Omvendt er jeg mit ansvar bevidst i forholdt til den grønne omstilling, og jeg er enig i, at vi alle skal bidrage, hvis Danmark skal gå forrest som det gode eksempel, selv om vores CO2-redaktion ikke fylder en hele masse i verdensregnskabet.
Så ja, der skal være plads til solceller og vindmøller også i vores kommune, men det skal være os politikere og ikke projektmagerne, der bestemmer placeringer og størrelser.
Med hensyn til Gestenge, så er det logisk at placere solceller i disse lavbundsarealer, og jeg bad derfor et landskabskyndig bekendt udarbejde et alternativt forslag til en solcellepark på 200 hektar af det 367 hektar store område. Denne park er omtrent halv så stor som den, der ligger på den politiske disk, men parken har til gengæld en størrelse, som lokalbefolkningen kan bakke op om.
I det materiale, som jeg fået tilbage, er der helt klart ét forslag, som burde kunne vinde gehør i byrådet. Forslaget går ud på at opstille solceller i den nordvestligste del. Når vi koncentrerer solcellerne i dette lavbundsareal med store tørveforekomster, får vi en stor CO2-effekt samtidig med, at vi respekterer både kystzonen og de beskyttelseslinjer, der gælder for arealerne ud til Ringkøbing Fjord.
Området indgår i dag i et pumpelag, og hvis vi i forbindelse med etablering af solceller inddrager de resterende af pumpelagets arealer, der vender ud mod fjorden, til naturgenopretning, har vi pludselig skabt en optimal løsning i forhold til landbrug, natur og klima.
Det er en ren win-win for os alle her i Naturens Rige, måske på nær de projektmagere og lodsejere, der har sat næsen op efter en endnu større fortjeneste ]]> Af Niels Rasmussen, byrådsmedlem for SF, Svinget 8, Tarm:
Beboere i Ringkøbing-Skjern Kommune har i alt for lang tid skullet levet med frygten for et naboskab til flere hundrede hektar store solcelleparker og flere hundrede meter høje såkaldte testvindmøller.
Vi taler om familier med bopæl i områder som Lem Kær og Gestenge, som vil leve side om side med et par af de mange naturskønne pletter, som findes i vores kommune. Det bliver til gengæld så som så med naturoplevelsen, hvis byrådet lader sig styre af magtfulde og truende projektmagere eller lodsejere, der kan tjene flere penge på at have solceller og andre energianlæg på deres arealer end at dyrke gode og sunde landbrugsprodukter.
Jeg har aldrig været i tvivl om, hvem af parterne jeg holder med, nemlig den lokalbefolkning som har boet i kær og enge i mange generationer og er så forankrede i deres tilhørsforhold til vores kommune, at deres efterkommere givetvis også bor der, når både jeg og de øvrige kommunalbestyrelsesmedlemmer er døde og borte.
Derfor melder jeg mig også på banen nu og minder om, at vores moralske ansvar som beslutningstagere altså rækker længere end det næste, næste og næste kommunalvalg. Vi er valgt til at se tingene i en helhed og i et fremtidsperspektiv og ikke bare lægge os fladt ned, fordi industrimastodonter og jordbesiddere rasler med sabler og leer.
Ingen skal være i tvivl om, at jeg og SF vil den grønne omstilling, men vi skal have befolkningen med. Det får vi kun ved at lytte til borgerne. Så må vi leve med, at en gruppe landmænd heller ikke i fremtiden slipper uden om at tjene deres penge ved at pløje og tærske et par hundrede hektar landbrugsarealer i Gestenge, og at teknikerne hos en af Danmarks vindmøllegiganter er sure over ikke at få kæmpestore støjende og skyggende testmøller stående i "baghaven", men ved service - og kontrolbesøg skal køre en times tid eller to nordpå til lokaliteter i ex Thy, der er udpeget til netop den slags.
Det klæder i øvrigt ingen af de ovennævnte parter, at de forsøger at lokke med løfter om kontante bonusser til lokalområdet eller trusler om tab af arbejdspladser, hvis borgerne og vi politikere ikke makker ret. Den slags metoder var måske almene i sognerådenes tid, men de holder ikke i dag.
Jeg har heldigvis en fornemmelse af, at SF i Ringkøbing-Skjern Kommune ikke længere sidder alene tilbage med forståelsen af, at det er os som byrådsmedlemmer, der bærer ansvaret for, at Naturens Rige også kan være sig selv bekendt, når kommende generationer tager over.
At vi tør stå imod og vurdere også energiprojekter i en samfundsmæssig og borgerorienteret helhed og ikke bare skele til lodsejeres muligheder for en hurtig fortjeneste eller energikoncerners aktieindex. ]]> Niels Rasmussen, byrådsmedlem for SF, Svinget 8, Tarm
Det er omtrent et halvt år siden, at byrådsmedlem og lufthavnsformand John G. Christensen, blev bedt om at give byrådet en redegørelse for den beslutningsgang, der nu er ført til, at vindmøllemagerne på Velling Mærsk ikke længere skal opføre ILS-landingsanlæg i Stauning Lufthavn overhovedet, og at lufthavnens status er blevet nedgraderet til 2C-niveau, så Stauning reelt ikke længere er andet end en flyveplads.
Redegørelsen har vi stadig til gode, og der er ellers masser af spørgsmål, som vi folkevalgte fortjener at få svar på. For det er jo ikke John G. eller Stauning Lufthavn a.m.b.a, men hele byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune, der står til ansvar for den kommunalt ejede lufthavn, og at denne ikke længere er så operativ, farbar og driftssikker som tidligere.
Jeg har derfor anmodet Ankestyrelsen om at gå ind i sagen, så vi kan få et overblik over, hvad der rent faktisk er foregået under forhandlingerne mellem lufthavnsformand John G. Christensen og P.S. Tændpibe Vind, der med foreløbig 2 store møller på Velling Mærsk har gjort det endnu mere besværligt at beflyve Stauning.
For kan det være rigtigt, at formanden/bestyrelsen i en kommunalt ejet lufthavn uden videre kan halvere kompensationskravet til Tændpibe Vind, fordi møllekonsortiet vurderer, at driften af møllerne nok ikke ville være nær så profitabel, som de havde regnet med i første omgang. Det var jo reelt det der skete, da kravet om ILS-anlæg til i alt 11 millioner kr., samt betalingen af driften, på begge landingsbaner blev reduceret til et krav om ILS på kun 1 bane. Dette krav er også fjernet nu, efter at lufthavnen ved hjælp af en ekstern konsulent lagde pres på Trafikstyrelsen. Konsekvensen er, at vores lufthavn er blevet mindre værd, så skatteyderne er blevet pålagt et tab på Gud ved hvor mange millioner kroner.
Jeg kan heller ikke gennemskue omfanget af informationer, der er tilgået kommunens politiske og administrative ledelse om John G' besynderlige forhandlinger. Hvor meget vidste de på rådhuset og skulle der være grebet ind?
Men de 2 væsentligste spørgsmål i denne sag er som sagt:
Må en kommunalt ejet lufthavn halvere kompensationen fra en privat samarbejdspartner for at imødekomme samarbejdspartnerens indtjeningsmuligheder?
Har John G. Christensen misbrugt sit mandat som kommunalt udpeget formand for Stauning Lufthavn a.m.b.a. ved på egen hånd først at mindske og siden opgive ethvert krav om kompensation fra et vindmøllekonsortium, der opstiller vindmøller tæt på lufthavnen? ]]> Niels Rasmussen, byrådsmedlem for SF, Svinget 8, Tarm
Det er kun kort tid siden, at jeg her i avisen sagde nej til revolverpolitik i Ringkøbing-Skjern Kommune. Nu har vindmøllegiganten Vestas så sendt en vicesherif ud midt på Lem Kær med højt løftet revolver og patroner i alle 6 kamre, så ingen er i tvivl om, at de skal makke ret.
Jeg er forarget over, at koncernledelsen i en af Danmarks højst profilerede energivirksomheder vil være bekendt ikke selv at stå til ansvar for de miljømæssige konsekvenser af opstillingen af nogle af de største landbaserede vindmøller nogensinde herhjemme og et nyt PTX-anlæg, der er så uprøvet, at ingen ved hvilken betydning, det kan få på mennesker og dyr.
For gu er der miljømæssige konsekvenser forbundet med Vestas opstilling af 270 meter høje testmøller og de øvrige tekniske anlæg, som virksomheden og projektmagerne vil plastre Lem Kær til med. Hvis der ikke var det, kunne Vestas jo have snuppet en gratis omgang og i stedet foræret både den skattefrie nabobonus og indskuddet til den nye miljøpulje til sine aktionærer.
Men der er åbenbart ikke et eneste medlem af koncernledelsen, der har hår nok på brystet til at stille sig op foran lokalbefolkningen og give både den og os politikere i Ringkøbing-Skjern Kommune klar besked om, at hvad der følger med at gener og ulemper i kølvandet på møllegigantens og projektmagernes projekter på Lem Kær.
I stedet vælger man at sende den tekniske bydreng, Anders Vedel, ud som en anden cowboy og skyde på alt, hvad der rører sig.
Jeg har sjældent læst så meget sniksnak i én og samme artikel, og det er umuligt at skelne, hvad der teknik, hvad der er politik, og hvad der er trusler i artiklen i Dagbladet. Anders Vedel forsøger end ikke at bortforklare de gener, som kæmpemøller og PTX-anlægget vil give. Han vælger i stedet at gøre nar af både os kritikere og de bekymrede naboer med en halvkvædet vise, at "ofte viser det sig, at det, der bekymrer os, ikke bliver til virkelighed".
Hvorfor siger han ikke ligeud, at Vestas slet ikke har overblik over følgerne af nye, 270 meter høje møller, og at vi blot skal krydse fingre for, at det ikke går så galt, som alle frygter. Til bemærkningen om, at han privat bor nabo til og har udsigt til 22 vindmøller, kan jeg blot tilføje, at han næppe blev populær i No, hvis det var deres nabolag, han var i gang med at ødelægge.
Jeg sidder også og ryster på hovedet over udtalelsen om, at det vil "være noget bøvl", hvis møllerne ikke står ved siden af fabrikkerne i Lem og Ringkøbing. Ja, og hvad så. Hvis end ikke en af verdens største og førende vindmølleproducenter kan overvinde en smule "bøvl" under udviklingen af fremtidens tekniske anlæg, skulle både Vestas og Anders Vedel måske overveje en anden og ikke nær så udfordrende branche.
Jeg ved ikke, hvem af topcheferne i Vestas, der har ladet vicesheriffens revolver, men jeg kan garantere, at Vestas er godt i gang med at skyde sig selv i foden. Jeg vil ikke bare stemme nej til projektet på Lem Kær, men også bruge Vestas' udtalelser i forhold til SF's ledelse for at overbevise den om, at der i allerhøjeste grad er brug for nationale regulering og planlægning for nye, tekniske anlæg. Så politikere og befolkning i det yderste Vestjylland ikke længere behøver at skulle dukke sig, når magtfulde energigiganter ruller frem med både sødt og surt i form af løfter om skattefrie bonusser og trusler om at flytte aktiviteterne helt ud af landet. ]]>