Niels Rasmussen
Her er du: Velkommen / Medieomtale / Avis

Krav om et fælles udspil til boliger

Skrevet d. 07-03-2016 |
Rss-feed
Renovering: To planer for en ny bymidte i Tarm skal arbejdes sammen. Uden et fælles udspil bliver der ikke

Poul Bülow pob@jv.dk

TARM: Ejere af ejendomme i Storegade, på strækningen mellem Kirkegade og Skolegade, skal inddrages og være med til at forme byens fremtid.

 

Aktuelt er der to projekter.

 

Det første projekt er udviklet af Jens Lunde, der ejer Storegade 35, og arkitekt Dan Myhre.

 

Efter Jens Lunde og Dan Myhre havde præsenteret et byggeri på grunden, kom en ny og større plan, Gymnasieparken, på bordet. Den er udviklet af Gunnar Thorup og Magnus Kolby, der står bag Kunstgruppen 6880. Thorup-Kolby-planen inddrager Mellemgade og der bygges på gymnasiets grund.

 

Enighed gør stærk - Tarm bliver nødt til at få de to planer til at spille sammen.

 

Byen må blive enige om én plan, som skal præsenteres for byrådet, lyder det fra byrådsmedlem Niels Rasmussen (SF), der er medlem af teknik-og miljøudvalget.

 

- Enighed om et fælles udspil er afgørende for om det lykkes at få gennemført en renovering af Storegadekvarteret.

 

Vi oplever, at der bevilges penge til byfornyelse og forskønnelse i flere byer, men her er det også en betingelse, at der er enighed, lyder det fra Niels Rasmussen.

 


FAKTA

 


Der er to planer på bordet

 

Der er enighed om, at Storegade i Tarm trænger til at blive forskønnet og byfornyet. To planer er i spil. Først med en plan var Jens Lunde og Dan Myhre, der inddrager den eksisterende bebyggelse i kvadraten Storegade-Kirkegade-Skolegade-Mellemgade.

 

Den seneste plan er præsenteret af Gunnar Thorup og Magnus Kolby og inddrager tillige gymnasiegrunden i en plan der indeholder fire blokke med 51 lejligheder.

Gå tilbage til oversigten